Efterårsturnering 2017

Afdelingen inviterer dig herved til at deltage i den forestående turnering.

Læs

Læs invitationen grundigt igennem, hvilket vil lette registreringen og turneringsplanlægningen.

Tilmelding

Tilmelding skal foregå på vedlagte tilmeldingsskema og medlemsliste, der sendes til: Henrik Sørensen, Tåstrupvej 3, 4370 St. Merløse eller pr.mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  Vær meget omhyggelig, når oplysnin- gerne indføjes i skemaer og lister. HUSK - alle spillere, reserver og holdets seneste gennemsnit skal registreres. 
Absolut seneste frist for tilmelding og betaling er den 15. sept. 2017

Startgebyr

Startgebyret er Kr. 1.415,- pr. hold incl. kontingent for 2 personer fra 18-59 år.

Kontingent

Medlemskontingentet er for perioden 1. juli – 31. december 2017 er: 18 – 59 år Kr. 87,50 60 år og derover Kr. 60,- der dækker alle aktiviteter (ude og inde). 

Indbetaling

Startgebyr skal indbetales sammen med tilmeldingen til: Firmaidræt Slagelse, mkt: Bowling Reg nr. 3511, Konto nr: 3441080190 

Turneringsregler

Spille- og turneringsregler kan indhentes på vores hjemmeside. www.firmaidraetslagelse.dk

Ønsker

Specielle ønsker om spilletider kan evt. imødekommes, såfremt det er oplyst på tilmeldingsblanketten.

Afvikling

Turneringen afvikles på onsdage fra den 25. oktober til den 22. november 2017, i tidsrummet 19.00 til 21.00.

Hold

Holdsammensætning er tilladt, såfremt der er tale om et reelt fællesskab.

Alder

Turneringen er åben for alle der er fyldt 12 år, men der kan søges dispensation.

Udstyr

Medbragte kugler kan anvendes, men det er på eget ansvar. Der anvendes godkendte bowlingsko, som evt. kan lejes i hallen.

Rækker

Tilmeldte hold opdeles i puljer a’ 5 eller 8 hold. Herre, dame, og mix-hold spiller imod hinanden.

Spillestyrke

Hold der har deltaget i forårs-turneringen 2017 vil blive indplaceret i henhold til deres holdgennemsnit, og nye hold indplaceres iht. opgivne gennemsnit.

Kampe

Det tilstræbes, at der spilles 2 kampe pr. spilledag.

Reserver

I turneringen må der max. benyttes 2 reserver af samme styrke/snit, og der skal altid være 1 stamspiller registreret. En spiller og en reservespiller kan kun anvendes på 1 hold i samme turnering.

Afbud/ Flytning

Flytning af kampe kan imødekommes, når det sker senest 7 dage før kampen – mod et gebyr på Kr. 140,-

Udeblivelse

Udebliver et hold uden afbud, så idømmes der en bøde på Kr. 200,- og der kan ikke spilles før bøden er betalt.

Yderligere information

Yderligere information kan indhentes hos formand Erik Rindal.

 

 

FIRMAIDRÆT SLAGELSE · CVR: 12581114 · Skjoldsvej 8 · 4200 Slagelse · 23430915 · kontakt@firmaidraetslagelse.dk