Firmaidrætten tilbyder...

FIRMAIDRÆTTEN tilbyder

Efter en bragende succes på kasernen, hvor firmaidrætten afholdt Extreme Mandehørm, så er foreningen igen på banen med et bredt udvalg af aktiviteter til byens elever, ansatte og borgere.

Good Life i Vestsjællands Centret – torsdag den 12. oktober kl. 10.00 – 14.00

Firmaidræt Slagelse er repræsenteret på dagen for at få kontakt til kommende unge på arbejdspladsen, og dermed vore fremtidige medlemmer.
Foreningen præsenterer sine aktivitetstilbud, og der dystes i reaktionsvæg og samling af røremner, hvor der er præmie til vinderne. Herudover er der et par samarbejdsøvelser.

Aktivitetsdag på Selandia – fredag den 13. oktober Kl. 7.30 – 14.00

Det er tredje år i træk, at Firmaidræt Slagelse arrangerer denne aktivitetsdag for skolens
ca. 200 grundforløbselever på Selandia (ZBC) Bredahlsgade i Slagelse – det er den sidste dag før efterårsferien.
Eleverne dyster i 13 meget specielle discipliner som f.eks. kæmpekatapult, ballebold, fællesski mv.

Arbejdspladsen Motionerer – på Rådhuspladsen og på Casper Brands Plads

I tidsrummet 9.30 – 10.00 er der gratis motionsevent på Rådhuspladsen i Slagelse, hvor vores certificerede instruktør fra Dansk Firmaidrætsforbund sætter fokus på kredsløb, core og dynamisk stræk.
Tag kollegaen i hånden, få chefens opbagning og kig forbi – det er totalt uforpligtende.
Aktiviteten vare 15 – 20 minutter, og der er vand og frugt efterfølgende.
Det samme gentager sig på Casper Brands Plads i Korsør i tidsrummet 11.00 – 11.30.

Mænds sundhed i Vestsjællands Centret på 1.sal – fredag den 13. oktober kl. 15.00 – 18.00

Firmaidræt Slagelse deltager i dette arrangement for at være med til at sætte fokus på mænds sundhed - det har vi også gjort lokalt - ved at afholde Rigtige Mænd løbet i maj 2017 for ca. 90 aktive deltagere. Næste løb er planlagt til 5. juni 2018 (på Fars dag).
Firmaidræt Slagelse præsenterer sine aktivitetstilbud, og der dystes i reaktionsvæg og samling af røremner, hvor der er præmie til vinderne. Herudover er der samt et par samarbejdsøvelser.

FIRMAIDRÆT SLAGELSE · CVR: 12581114 · Skjoldsvej 8 · 4200 Slagelse · 23430915 · kontakt@firmaidraetslagelse.dk